Vin og mad

Vin til persille

Den måske mest kendte og anvendte krydderurt, som giver et karakteristisk krydret, friskt og grønt twist til dine retter. Når du skal matche vin til persille, skal du gå i retning af den grønne og krydrede smag

Vin til persille

Persille (petroselinum crispum) er en to-årig plante, der er meget udbredt i det danske, de europæiske og mellemøstlige køkkener. I Danmark anvender vi typisk kruspersille, men den bredbladede persille har også vundet indpas. Typisk hakkes persillen fint og drysses over maden som pynt, men den indtager også hovedrollen i en ret som stegt flæsk med persillesovs.

 

Persille og vin

I de fleste retter, hvor persille indgår, er den en del af den samlede smagsoplevelse. Fx indeholder mange italienske og franske gryde-/simreretter en masse persille, uden at den dominerer. Her skal du se efter vine, der passer til retterne som helhed. Ukomplicerede røde landvine kan være gode bud. Det er med andre ord ikke her, udfordringerne ligger. Til retter med masser af frisk persille og dermed en tydelig persillesmag er hvide vine som fx Sauvignon Blanc fra Loire eller Bordeaux gode valg, ligesom en østrigsk Grüner Veltliner med sin egen grønne krydrethed meget ofte er et rigtig godt match. Serveres persillen til fisk, kan en spansk vin på druen Albariño være god.

Vinmatch: Sauvignon Blanc, Grüner Veltliner, Albariño og en lang række rødvine

 

Fakta om persille

Sæson: Fås hele året, frisk fra friland juni-oktober

Kendetegn: Lange hvide skud, der har tykkelse fra godt en centimeter i diameter. De er hvide, fordi de dyrkes i volde under jorden og ikke får dagslys, som udvikler deres grønne farve og smag. Dyrkes de over jorden, bliver de helt almindeligt grønne asparges

Tilberedning: Som regel rå eller som en del af stegte, kogte og bagte retter

Tips: Hak et stort bundt persille, og bland det med kogte kartofler i skiver, smuldret feta og soltørrede tomater. Eller lav en mild persille pesto med persille, hasselnødder, olie, en mild hård ost, salt og peber. Du kan også lægge masser af persille under skindet på kyllingelår, før du steger dem.

 

Persille
Næringsværdi pr. 100 g

Energi 241 kJ

Protein 3,7 g

Kulhydrat 8,0 g

Fedt 1,1 g

Vin til purløg

03 maj 2024

Purløg er en af de lettest dyrkelige krydderurter vi kender, og den er uundværlig på en æggekage, en rejemad og mange andre sommerspiser. Den græsagtige løgsmag skal fanges i vinen, og det indkredser kandidaterne

Vin til timian

03 maj 2024

Timian er nærmest en universel krydderurt, der har fået en kæmpe udbredelse i det danske køkken, især efter at de franske og italienske køkkener har vundet vores hjerter. Gode vinmatch findes også let fra samme lande

Vin til salvie

03 maj 2024

Salvie er en dejlig urt med en særpræget og karakteristisk smag, som både er krydret, en kende bitter og kan virke lidt hengemt. Hvidvine er bedst men italienske røde er også gode match

Rul til toppen