Vin til rosenkål
Masser af retter i kategorien husmandskost indeholder de små fine rosenkål, der med deres kraftige nøddeagtige smag skal have et godt modspil i vinen for ikke at blive for dominerende.
Tysklands længste vinområde, 400 km langs Rhinen, fra Bodensee til Heidelberg. Baden er Tysklands varmeste vinområde og egner sig særligt godt til blå druer, og så laver Baden nogle af Tysklands bedste Pinot Noirs.
Baden er Tysklands 3. største vinregion og har historisk haft et højt antal af vinkooperativer, som har fået en del af »æren« for den svingende kvalitet fra området. Men flere af disse kooperativer er netop én af de medvirkende årsager til, at udviklingen er gået fremad, og kvaliteten fortsat højnes dag for dag, blandt andet fordi kooperativerne kræver en højere standard i vinmarkerne.
Baden er Tysklands sydligste, den varmeste og næstmest solrige vinregion. Baden bliver af nogle kaldet »Tysklands Bourgogne«, for på grund af de optimale klimabetingelser og ideelle vinmarker dyrkes der især druetyperne fra den burgundiske Pinot-familie, primært Pinot Noir, Pinot Gris og Pinot Blanc. Faktisk dyrkes Pinot-druer på halvdelen af alle marker i Baden, og da halvdelen af Tysklands areal med Pinot Noir findes i Baden, er regionen også vigtig for druen internationalt set.
Baden kan modsat Bourgogne lave vine af topkvalitet i selv de varmeste årgange. Det skete eksempelvis i 2003, da Bourgogne svedte med temperaturer over 40 grader og lavede Pinot Noir-vine med et nærmest oversøisk præg, mens Baden formåede at holde sig stilmæssigt på det europæiske kontinent.
En lokal specialitet er den gamle hvidvinsdrue Gutedel, som især dyrkes dyrkes i Markgräflerland mellem Freiburg og den schweiziske grænse. Baden byder i det hele taget på sydtysk lokalkolorit af bedste skuffe. Også madkulturen spiller en særligt stor rolle i Baden. Beviset ligger i de ikke færre end 18 Michelinrestauranter, som med stolthed serverer områdets bedste vine.
Beliggenhed: Tyskland
Areal: 15,836 hektarer
Vigtigste druesorter: Spätburgunder (Pinot Noir), Müller-Thurgau, Grauburgunder (Pinot Gris), Riesling, Gutedel, Weissburgunder (Pinot Blanc), Silvaner, Traminer
Områdets karakteristika: Den meget varme og sol giver Baden noget, der minder om et Middelhavsklima. Samtidig beskyttes det langstrakte Badenområde af bjergene Odenwald, Schwarzwald og Vogeserne. De omkringliggende bjergkæder sørger for sommerregnen. Baden er da også kendt som ét af verdens bedste områder at dyrke vin i – netop på grund af kombinationen af regn og varme. Jordbunden er meget forskellig i de 400 km, som vinområdet strækker sig over. Fra istidens aflejrede moræne grus over kalksten, ler og mergel jord til store områder med vulkansk jordbund.
Eksempler på gode vinhuse: Bernhard Huber, Dr. Heger, Salwey, Andreas Laible, Wöhrle
Masser af retter i kategorien husmandskost indeholder de små fine rosenkål, der med deres kraftige nøddeagtige smag skal have et godt modspil i vinen for ikke at blive for dominerende.
Østers skiller med deres enkle og koncentrerede smag af hav bogstaveligt talt vandene. Det samme gælder kombinationen af vin og østers. Mange vælger bobler til, men der findes andre suveræne muligheder, der kan skabe en perfekt harmoni.
Ramsløg er i sæson og på mode igen. Den vilde løgvækst med den karakteristiske hvidløgssmag findes i forårsskove overalt i landet. Hvad kan den i køkkenet – og hvad skal du drikke til?