Thomas Bohl
Få et crash course i de vigtigste franske vinområder. Vi guider dig fra Champagne i nord, over Bourgogne i øst, Languedoc-Roussillon i syd og Bordeaux i vest.
Du har helt sikkert drukket en del fransk vin, hvad enten du er novise i vinens verden eller en af de mere øvede. Men hvordan er det nu egentlig med Frankrig, de franske vinområder og fransk vinkultur? De kan hurtigt blive uoverskueligt med distrikter, druer og stilarter, så vi giver dig her en hurtig håndsrækning til at forstå fransk vin. Følg med uret rundt fra Champagne i nord, over Bourgogne i øst, Provence og Languedoc-Roussilon samt Bordeaux og Loire i vest.
Vi lægger ud med boblerne! Verdens første og bedste skulle komme fra Champagne, et område med et kæmpe nørdepotentiale! Frankrigs nordligste vinområde er meget køligt og lå historisk lige på grænsen af det mulige til vinavl. Så man fik tradition for syrefriske mousserende vine, som siden har sat standarden for genren verden rundt, hvad end det er crémant, cava eller sekt.
Champagne er et ekstremernes område med en masse modsætninger— fra mikroproducenter med små parceller til kæmpekoncerner med marker på hundredevis af hektarer, og fra biodynamikere til bankmænd i kældrene. Champagne handler i højeste grad om producentens filosofi og kompetencer i kælderen. Ellers er området relativt ensartet med køligt klima og kalkholdige jordbunde. Druesorterne er velkendte fra Bourgogne, de mest dyrkede er Pinot Noir og Chardonnay samt Pinot Meunier.
Man finder alt fra det eminente til det ordinære; fra slank og skrøbelig blanc de blancs (lavet udelukkende på hvide druer), til frugtigere og dybere blanc de noirs (lavet udelukkende på røde druer); og stilistisk lige fra de rå og knastørre brut nature og helt til den sødmefulde og slikkede doux. Champagne er et sprudlende område, man aldrig bliver færdig med.
Alsace er en charmerende smeltedigel af det franske og det tyske og tæt nok på til at være en afholdt vindestination for mange danskere. De mangfoldige og madvenlige hvidvine fra det smalle område mellem Rhinen og Vogeserne har i hvert fald længe haft en stor fanskare herhjemme.
Alsace har et ret køligt men samtidigt meget solrigt og tørt klima, som trods den nordlige beliggenhed er perfekt til vinavl; og man har en mangfoldighed af forskellige vine at byde på. Først og fremmest fordi man dyrker mere end syv forskellige druesorter; men selv med den samme druetype får vinene forskellige udtryk, fordi Alsace har så mange forskellige jordbundstyper.
Druerne er Riesling, Gewürztraminer, Muscat, Pinot Gris, Pinot Blanc, Sylvaner og Pinot Noir— plus det løse. Der er ler, kalksten, sandsten og granit, og fladt land, bakker og skråninger. Alsace har en meget høj andel af økologiske og biodynamiske producenter, og naturvinsbølgen har også godt fat i området; og så er der de hyggelige, små brolagte landsbyer, hvor tiden synes at gå langsommere, mens der dufter af simrende kål, kartofler, løg, pølser og flæsk…
En af vinverdenens største klassikere fra skråningerne i landet langs Saône-floden. Stor Bourgogne er sublim vin, som har været elsket og eftertragtet gennem århundreder— for sin forførende frugt, sin finesse, sin terroir-afspejling og store kompleksitet. Sådan er Bourgogne stadig, når den er bedst; men det er blevet en dyr sport og et svært felt at navigere i.
Bourgogne er egentlig ganske simpelt og alligevel helt vildt kompliceret. Det er enkelt med druerne: De røde laves på Pinot Noir, de hvide på Chardonnay— fra Chablis i nord, ned over Côte de Nuits og Côte de Beaune til Côte Chalonnaise samt Mâconnais lige nord for Beaujolais. Men hvad man laver hvor, og hvordan karakteren af den enkelte kommune, mark eller parcel er, det er det vanskelige; men samtidigt noget, man virkeligt kan nørde i, ligesom med de mange producenter.
Der er stålsat og stramtandet Chardonnay, fadlagret og smørfed Chardonnay; lys, saftig og rødfrugtet Pinot og mere mørk og kompleks Noir med raffineret fadarbejde— og alle er referencevine for stilene. Det er umuligt at komme uden om Bourgogne, det er terroir, tradition og nørderi på højeste plan
Beaujolais har længe stået i skyggen af sin nordlige nabo Bourgogne — som den mere ligefremme og muntre pendant til de store røde Bourgogner. Men i dag er Beaujolais trådt frem i rampelyset, ikke kun som den frække lillesøster men som en seriøs udfordrer på elegance, finesse og ikke mindst pris — og så er Beaujolais desuden et af arnestederne for naturvinsbevægelsen.
Beaujolais er synonymt med druen Gamay. Den sætter store, saftige blå druer med tynde skaller, som resulterer i en saftig og frugtig vin med god syre og meget milde tanniner. Traditionelt har man fremstillet den med såkaldt maceration carbonique, gæring med hele drueklaser i lukkede kar, som giver lysere, lettere og friskere vine.
Landskabet i Beaujolais er bakket og visse steder nærmest hugget i granit, som giver god grobund for terroir-typiske vine fra de ofte ikke-opbundne små buskvine, man stadig har i området. Så glem alt om tredje torsdag i november og banal Beaujolais Nouveau og gå i stedet i dybden med de mange gode vine fra områdets 10 crus, som er studier i terroir og håndværk.
Jura er et lille men storslået vinområde i det vestligste Frankrig nær grænsen til Schweiz. Sin liden størrelse til trods fremstilles her en hel række forskellige stilarter og nogle ret unikke og store vine som f.eks. den gyldne, nøddeagtige vin jaune og den strågule, honningsøde vin de paille.
Jura deler en række træk med Bourgogne, men landskabet er mere kuperet og klimaet mere kontinentalt og præget af den kølige alpeluft. Jordbunden består skiftevis af ler, kalksten og skifer; og man finder druesorter som de hvide Chardonnay, Savagnin og de røde Poulsard, Trousseau og Pinot Noir.
Områdets specialitet er— foruden at være et mekka for oste som Comté, Vacherin og Morbier— oxidative hvidvine, vine som bevidst er udsat for ilt under lagringen. Den mest markante er den gule vin, vin jaune. Senthøstet Savagnin, som lagres seks år på ikke helt fyldte fade under et lag af skimmelsvampen flor.
Savoie ligger for foden af Alperne i det østligste Frankrig, og det charmerende landskab byder på dramatiske stigninger og fald. Ind imellem ligger smp vandløb og søer, enge og vinmarker. Området er vidtstrakt, men reelt er Savoie en mosaik af mange små separate områder. Der er forholdsvist køligt, og hvidvin udgør størstedelen af produktionen.
Jacquère er den mest udbredte drue, der på den hvide side har selskab af Altesse, Chasselas, Chardonnay og Roussanne. De laves enten sortsrent eller i blends og giver sprøde, syrerige og mineralske hvidvine. Der dyrkes desuden blå druer som den urtede, pebrede Mondeuse og den sjældne, krydrede Persan og gamle kendinge som Gamay og Pinot Noir. Saftspændte og kølige rødvine, der som de hvide går glimrende til Savoies anden store specialitet, de berømte bjergoste og den uundgåelige ostefondue.
Et stort område langs Rhônefloden i det sydfranske og lige så stort i danskernes bevidsthed. Rhônevinene har længe været blandt danskernes favoritter, især de fyldige og krydrede røde blends fra den store, sydlige del af dalen: Côtes du Rhone Villages, Vacqueras, Gigondas og Châteauneuf-du-Pape. Rhônedalen har et solrigt, varmt klima med kølende påvirkning fra Mistralvind.
Rhônedalen er skabt af en gletcher, som har gnavet sig gennem landskabet og skabt en tragtformet dal. Samtidigt har den skubbet sten ned fra bjergene, som i dag findes som små og store rullesten, galets, i det blidt bakkede sydlige Rhône. Det nordlige Rhône med Hermitage, Côte Rôtie og Cornas er stejlere skråninger på skifer og granit lige ned til floden.
I nord stortrives Syrah-druen solo i intense og elegante rødvine med pebret, rank frugt; mens det i syd er det GSM-baserede blend (Grenache, Syrah, Mourvèdre m.fl.), som spiller hovedrollen i de fyldige, frodige og krydrede rødvine. Desuden er der blomstrede hvidvine på Viognier som Condrieu i nord og på Roussanne og Marsanne i syd. Rhône har hvid, rød og rosé og alt fra enkle hverdagsvine i en afrundet, appellerende stil til store, strukturbetonede og lagringskrævende topvine.
Provençe er næsten ensbetydende med rosé. Det sydøstlige område ned mod Middelhavet fremstiller først og fremmest rosévine, nogle gange rigtigt dyre rosévine, men de danner reference verden rundt. Det er forfinede, lyse roséer med en rigtigt flot balance og en pæn kompleksitet. Provençalerne har ambitioner på roséens vegne, og det kan smages.
Grenache og de andre Rhône-druer dominerer i det solrige Provençe, hvor man desuden fremstiller mørke, frugtige rødvine på Mourvèdre.
Korsika er Frankrigs største ø, beliggende i Middelhavet syd for Provençe og lige nord for italienske Sardinien; og vinkulturen på øen er helt igennem præget af middelhavsklimaet såvel som den italienske forbindelse. Men har masser af sol men får desuden friske vinde ind fra havet og ned fra bjergene, og øens forskellige regioner egner sig derfor til mange forskellige vine.
Der laves mestendels rustikke rødvine på sorter som Niellucciu (Sangiovese), Sciaccarellu (Mammolo) og Carcaghjullu, men Grenache og Carignan har også vundet indpas, og der er også aromatiske og frugtige hvidvine på Vermentinu, Biancu Gentile og Muscat; og så er der et vildnis af stort set ukendte gamle, indfødte sorter, som flere og flere nu udforsker potentialet i.
Languedoc og Roussillon er på godt og ondt lidt et kludetæppe, stykket sammen af forskellige terroirs med forskellige druesorter spredt ud over det sydvestfranske. Der hersker overordnet middelhavsklima, men jo længere man kommer fra kysten, ind i landet eller op i bjergene, desto mere modereret og køligt bliver klimaet.
Grenache er kongen her, men man finder masser af Mourvèdre og Carignan, og de bliver benyttet i såvel masseproduktion som klasseproduktion. Der er traditionelle landvine med masser af karakter og i høj kvalitet, ligesom der er masser af massefremstillet hverdagsvin, også på druesorter som Cabernet Sauvignon og Merlot, som er kommet til fra Bordeaux.
En særlig specialitet er vin doux naturels, karakterfulde søde hedvine, som laves i i Banyuls, Maury og Rivesaltes nær strandene i det sydligste Roussillon. Grenache er hoveddruen, men Malvoisie, Macabeu og Muscat og flere andre druer leger også med.
Det sydvestlige Frankrig er en stor og sammensat vinregion. Vi er i oplandet til Bordeaux og derfor findes her blandet meget andet mange Bordeaux-blends, f.eks. i Bergerac— tit til billigere penge og uden anstrengende ambitioner om at lave store gemmevine. Samtidigt nyder man godt af et lunere klima og laver tit rundere og fyldigere vine. Det er desuden i dette område, man fremstiller druer til armagnac.
Området Cahors ligger i langs Lot-floden godt 100 km nord for Toulouse og er måske ikke det mest kendte vinområde i den vide verden; men i Danmark har Prins Henriks vine fra Château de Cayx givet genklang. Cahors mørke og rustikke rødvine har Malbec-druen som drivkraften og Tannat og Merlot som sine medspillere. De kan være ret så tanninrige i deres yngre år og kræver iltning, lang lagring eller ledsagelse af mad for at komme til deres ret.
Så er der også små områder som Jurançon, som gemmer på sjældne hvide sorter som Petit og Gros Manseng, som bruges til både nogle særdeles komplekse senthøstede søde vine og i stigende grad også til delikate tørre hvidvine. Og ellers er det store område rigt på lokale sorter, som sjældent kommer langt fra lokalområder og bare venter på at blive opdaget…
En af de tunge drenge i klassen. Bordeaux er et område, der først for cirka 250 år siden for alvor begyndte at rykke på sig og skabe et brand. Siden er det gået stærkt, og Bordeaux har markeret sig som ét af verdens mest toneangivende vinområder. Især klassifikationen af de fem cruer i 1855 har skabt Bordeaux, som vi kender det i dag.
Bordeaux ligger i Gironde-deltaet i det sydvestlige Frankrig, hvor de to floder Garonne og Dordogne flyder sammen og udmunder i Atlanterhavet. Gironde deler traditionelt området i to bredder: Venstre bred, repræsenteret af Médoc og Graves, som er domineret af Cabernet Sauvignon; samt højre bred, repræsenteret af Pomerol og Saint-Émilion, som er domineret af Merlot. Klimaet er maritimt og forholdsvist køligt.
Bordeaux er blendets kunst, den symfoniske sammensætning af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Vine med fast struktur og masser af udviklingspotentiale— få ting slår duften og smagen af vellagret, moden rød Bordeaux. De hvide vine blendes af Sauvignon og Sémillon, og det samme gælder for den ædelsøde klassiker Sauternes.
Loire er et stort og vidtstrakt vinområde, som ligger langs den godt 1000 km lange Loire-flod, som slynger sig gennem hele det nordvestlige Frankrig, før den munder ud i Atlanterhavet. Så der er stor variation, fra det vindblæste, våde vest i Muscadet over det mildere Anjou og Saumur til flodens sving ved Sancerre og Pouilly-Fumé i vest. Samtidigt varierer jordbunden, fra sand og ler til kalksten og flint.
Desuden er der stor variation i druer, i Muscadet er det den saftige Melon de Bourgogne, i Saumur og Savennières den alsidige Chenin Blanc, i Sancerre og Pouilly-Fumé den sprøde Sauvignon Blanc, og ind imellem finder man Cabernet Franc, Gamay og Pinot Noir, som på hver sin måde giver lette og friske rødvine. Mange vinstile, og Loire har desuden en livlig naturvinsbevægelse, som har kastet kærligheden på især områdets sjældne, indfødte sorter.
Danskerne har ofte overset Loire en smule, hvilket er synd, for der er virkeligt noget for enhver smag og til enhver slags mad: Læskende, salt Muscadet til østers; syrefrisk Sancerre til gedeost og salater; kølig, urtet Cabernet Franc til lam; og sursød Chenin Blanc til fisk, lyst kød og asiatisk køkken. Så kast jer endelig over Loires levende mangfoldighed!
Danmarks vinproduktion har oplevet en markant stigning over de seneste år. Siden 2016 er produktionen af druer tredoblet, og vinmarkerne dækker i 2022 hele 173 hektar, mod 75 hektar i 2016. Få et overblik over den aktuelle danske vinproduktion.
Lækker forårsbebuder med spræl i, hvis man skulle være så heldig at få den på krogen. Skøn med årets første persillesauce og en »grøn« Sauvignon Blanc hertil! Så er der dømt forår og sommer.
Hvidløg er en smagsforstærker og anvendes som et krydderi i større eller mindre udstrækning. Hvilken vin der passer til, er derfor meget afhængigt af, hvor intens hvidløgspåvirkningen er i din mad.