Vin og mad

Vin til helleflynder

Smagfuld stor fladfisk, der kræver noget fylde af vinen pga. en intens kødsmag og let sødme. Heldigvis har mange hvidvine egenskaber, der matcher det.

Vin til helleflynder

Helleflynderen har en intens smag og noget fedme, som kræver at vinen kan tage sig af dette. En Chardonnay vil traditionelt være eminent til den opgave, bare den ikke er for spinkel i sin smag, så den må gerne have lidt fylde, power og fadpræg. En raffineret Chardonnay fra Bourgogne, Tyskland, New Zealand, eller Californien vil være gode match, og er fisken grillet, må der gerne skrues lidt op for fadsmagen. En elegant Pinot Gris med en stor fylde og intensitet kan også klare mosten.

Vinmatch: Chardonnay, Pinot Gris.

Fakta om helleflynder

Sæson for helleflynder: Må fanges hele året. Kødet er dog bedst om efteråret og vinteren.

Udnyttelse: Hel, udskåret, filet.

Tilberedning: Stegt, grillet, friturestegt, kogt, dampet, ovnstegt, røget, saltet, tørret, marineret.

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav.

Kendetegn
Helleflynderen er højrevendt og er nærmest slank, sammenlignet med de hjemlige fladfisk. Rygfinnen begynder umiddelbart over øjet. Mundåbningen rækker hen til midten af øjet. Sidelinien forløber ret, men er stærkt buet over brystfinnen. Den er gråbrun, blindsiden er hvid, hos gamle individer dog undertiden med plettede zoner. Kødet er meget smagfuldt. Kødet er hvidt, fast og mørt, smagen sød uden fiskesmag.

Levested
Helleflynderen foretager store vandringer. Den foretrækker det dybe, udstrakte hav og opholder sig for det meste nær bunden, men vil dog også jage i de mellemste vandlag. Den lever på 50–2.000 meters dybde. I danske farvande forekommer den i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, den nordlige og vestlige del af Øresund og Bælterne.

Det vidste du måske ikke om helleflynder
Helleflynderen hører til Nordatlantens virkelige storfisk. Det tandstrittende gebis fra en stor helleflynder regnes til en europæisk hav-lystfiskers mest værdifulde trofæer. De store eksemplarer, på over 90 kg, er efterhånden blevet sjældne – et bevis på, at stor udnyttelse har påvirket bestanden. Den 10. juni 1885 blev der i Øresund fanget en helleflynder på 107 kg.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 578 kJ
Protein 20,6 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 6,0 g

Navn: Hippoglossus hippoglossus
Engelsk: Halibut
Tysk: Heilbutt
Fransk: Flétan

 

Winelab Academy flytter til Danmarks højeste træbygning

26 marts 2025

Fra den 1. maj 2025 får Winelab Academy nye lækre faciliteter i toppen af TRÆ på Sydhavnen i Aarhus. TRÆ er Danmarks højeste træbygning og er indrettet med upcycled materialer og viser vejen for moderne byggeri.

Vin til rødspætte

11 marts 2025

Torskefisken kulmule kan godt få brug for at blive peppet lidt op – prøv den i spicy thaistil med lime, ingefær og koriander og en halvsød vin på druen Gewürztraminer.

Vin til kulmule

27 februar 2025

Torskefisken kulmule kan godt få brug for at blive peppet lidt op – prøv den i spicy thaistil med lime, ingefær og koriander og en halvsød vin på druen Gewürztraminer.

Rul til toppen