Baggrundsviden

Historien om Riesling

Rieslingdruens historie går langt tilbage, og druen har i århundreder spillet en helt central rolle i tyskernes vinhistorie. Den internationale popularitet gjorde Rieslingvine til verdens dyreste omkring år 1900.

Historien om Riesling

Dermed blev 13. marts Rieslings fødselsdag, og derfor hyldes druen internationalt på denne dato. Rieslings ‘fødested’ menes at være i tyske Rheingau ved Schloss Johannisberg.

Druens forældre stammer oprindelig fra vilde vinstokke, som har groet i Rhinlandet og har krydset sig med Traminer og Weisser Heunisch, som måske er bedre kendt under navnet Gouais Blanc. Netop sidstnævnte har sjovt nok leveret gener til en lang række af de store internationale druer som for eksempel Chardonnay – og altså også den tyske Riesling.

 

Svær fødsel

Rieslingdruens historie går med andre ord langt tilbage, og druen har i århundreder spillet en helt central rolle i tyskernes vinhistorie. Inden druen nåede helt til tops, skulle den dog en del igennem. Mest eklatant blev den i starten totalt misforstået og ikke høstet på det korrekte tidspunkt. Faktisk anede datidens vinbønder intet om druens kvaliteter. Fordi de høstede den for tidligt, var deres opfattelse at Riesling var en jævn drue. De havde endnu ikke opdaget dens sublime egenskaber, når den senhøstes og måske ovenikøbet bliver angrebet af ædelråd, som kan give den færdige vin søde og delikate noter af honning og syltet abrikos.

Vi skal desuden helt frem til 1552, før druen får det navn, vi kender den under i dag. Indtil da blev den omtalt som Russling eller Rissling. I de efterfølgende årtier er der stille om druen, alt imens vinbønderne bliver dygtigere og dygtigere og lærer at dyrke den til helt nye højder.

Var og er en international superstar

I begyndelsen af 1900-tallet er tysk Riesling blandt de dyreste vine i verden – og altså mere kostbar end vine fra Bordeaux og Bourgogne, som også dengang var særdeles eftertragtede.

 

På vinliste fra Londons Berry Bros & Co (1896), er tysk Riesling dyrere end både topvine fra Bordeaux og Bourgogne.

 

Riesling er stadig en af Tysklands superstjerner, og med omkring 40% af verdens Rieslingplanter stående med rødderne dybt plantet i de stejle tyske vinmarker, har druens fødested også cementeret sig som et naturligt hjem for Rieslingvine i verdensklasse.

Vin til rosenkål

25 januar 2025

Masser af retter i kategorien husmandskost indeholder de små fine rosenkål, der med deres kraftige nøddeagtige smag skal have et godt modspil i vinen for ikke at blive for dominerende.

Vin til østers

25 januar 2025

Østers skiller med deres enkle og koncentrerede smag af hav bogstaveligt talt vandene. Det samme gælder kombinationen af vin og østers. Mange vælger bobler til, men der findes andre suveræne muligheder, der kan skabe en perfekt harmoni.

Vin til ramsløg

24 januar 2025

Ramsløg er i sæson og på mode igen. Den vilde løgvækst med den karakteristiske hvidløgssmag findes i forårsskove overalt i landet. Hvad kan den i køkkenet – og hvad skal du drikke til?

Rul til toppen