En udmærket hvidvinsdrue fra det sydlige Portugal. Den dyrkes før som nu mest i Alentejo, hvor den trives i det tørre og solrige klima og producerer friske, tørre hvidvine. Den modner tidligt og yder godt.
Duft og smag har tydeligt præg af tropisk frugt: appelsin, fersken og ananas. Den har pæn syre og kan opnå høje alkoholniveauer. De varmere og kraftigere udgaver nyder godt af fadllagring. Ofte blandes Antâo Vaz også med mere syrerige sorter.