"Den hvide dame" er en iberisk hvidvinsdrue, der har sin højborg i Galicien. Der laves sortsrene vine på druen, men ofte indgår den i blandinger, fx i Bierzo, Monterei og Valdeorras samt i Douro, hvor den kan indgå i hvid portvin.
Doña Blanca egner sig godt til dyrkning i fugtige klimaer, da den har tykke skaller og modner ret tidligt. Dens vine har en dybt gylden farve og en let bitterhed.