En fransk druesort, der deler navn og personlighed med Muscat. Den har lignende duft og smag af friske druer og lyse rosiner, men de to druer er ikke i nær familie.
Muscadelle stammer fra Bordeaux, hvor den indgår som mindre del i især de søde vine fra Sauternes, som den tilføjer parfume. Desuden dyrkes den i dag i Australien, hvor den også benyttes til aromatiske, sødlige vine.