Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Vinens verden er fuld af komplicerede udtryk. Vi har samlet de vigtigste i vores vinordbog, så du lettere kan navigere og orientere dig.

Regent

Foto: ©DWI

Ny tysk rødvinssort, der også dyrkes i Danmark. Den er en krydsning af sorterne Diana og Chambourcin, der selv hver især er krydsninger. Den blev frembragt ved forsøgsstationen Geilweilerhof i Pfalz i 1967 af Gerhardt Alleweldt. Første udplantning skete i 1985.

Regent giver mørke vine med megen ekstrakt. Vinen har moderat syre, god tanninstruktur og en smag af mørke bær.

Den modner meget tidligt og er ganske sygdomsresistent. Det gør den velegnet til dyrkning i køligt klima og på vanskelige dyrkningssteder. Den har derfor vundet stor udbredelse i nye nordiske vinlande som Belgien, Danmark, England og Sverige.

Rul til toppen