Rødvinsdrue, som stammer fra Rhône i Frankrig. Den står i dag bag nogle af områdets største vine, men er pga. sin meget indsmigrende stil blevet populær overalt i verden. Specielt i oversøiske vinlande som fx. Australien har den holdt sit indtog og oftest kaldes Shiraz her. Druen har ofte en genkendelighed i en tæt og fyldig brombærsmag, og mørk chokolade. Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade. Begge dele gør den velegnet til at udvikle sig i en flaske i mange år.