Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Vinens verden er fuld af komplicerede udtryk. Vi har samlet de vigtigste i vores vinordbog, så du lettere kan navigere og orientere dig.

Traminer

En meget gammel centraleuropæisk hvidvinssort med et væld af kloner. Den er også kendt som Savagnin. Sorten er stamfader til så forskellige druer som f.eks. Chenin Blanc, Gewürztraminer, Grüner Veltliner, Sauvignon Blanc og Silvaner. Selv findes den stadigt især i Frankrig, Tyskland og Østrig. Fælles for de forskellige Traminere er en relativt tidlig modning, høje sukkerniveauer og mere jævne syreniveauer.

Den mest udbredte klon er Savagnin Blanc, som bl.a. dyrkes i Jura, hvor den er druen bag Vin Jaune. Den er fyldig men relativt neutral i smagen og har lav syre.

En anden klon er Savagnin Rose, der har mørkere bær, er mere aromatisk og især udbredt i Tyskland og Østrig. Den er forælder til den endnu mere aromatiske Gewürztraminer, som vi bl.a. kender fra Alsace.

Synonymer Fx Savagnin, Klevner

Rul til toppen