En gammel centraleuropæisk rødvinssort, som oplever en lille renæssance i disse år. Sorten stammer med al sandsynlighed fra Østrig, hvor den har været dyrket i århundreder, og som endnu i dag er dens højborg med godt 800 tilplantede hektar.
Sankt Laurent kan være vanskelig at dyrke, da den blomstrer tidligt og modner ujævnt, mens udbytterne svinger. Dens karakter og potentiale har dog holdt druen i live. Smagsmæssigt har den et vist fællesskab med Pinot Noir, som man også længe har tillagt den et nært slægtskab med. Imidlertid er Sankt Laurent kun indirekte relateret til Pinot-familien. Til gengæld er den ophav til nye sorter som Zweigelt og Rondo.
Sankt Laurent giver generelt vine med en mørk farve, rød bærfrugt og en slank struktur, men variationen kan være stor, og der findes også mere righoldige eksemplarer med en mere moden og mørk frugt.
Synonymer: Fx Saint-Laurent, Lorenztraube, Schwarzer