Vin og mad

Vin til stenbiderrogn

Med stenbiderrogn varsles det tidlige forår. Visse år kan man få denne vidunderlige spise allerede i begyndelsen af januar. Men hvilke vine passer godt hertil?

Vin til stenbiderrogn

Der er noget magisk over stenbiderrogn i årets første måneder, og jeg synes at mousserende vine er som skabt til denne lækre spise. Boblerne er ovenikøbet med til at fejre hvad stenbiderrogn er, nemlig et af de første spæde tegn på, at lyset er på vej tilbage.

Champagne, hvis der rigtig skal være fest, og cava og sekt som et lidt billigere alternativ. Rognen smager himmelsk på et stykke ristet eller smørstegt rugbrød, et god spiseskefuld stenbiderrogn, toppet med cremefraiche (38%), dild, finthakkede rødløg, salt og god peber og et skud citron.

Vælg gerne en flaske bobler, som indeholder en andel røde druer, eller gå med roséversionen af din champagne, cava eller sekt. De røde druer tilfører nemlig vinen en lille smule tanniner, som giver lidt strukturel kompleksitet. Serverer du din stenbiderrogn på et stykke smørristet rugbrød, kan det være et "match made in heaven".

Vinmatch: Champagne, cava, prosecco.

vin til stenbiderrogn

Fakta om stenbider (kvabso)

Sæson for stenbider (kvabso): Tidligt forår – oftest februar–april. I nogle år er den landet hos fiskehandlerne allerede i slutningen af december.

Udnyttelse: Hel, filet. Rogn og mælk.

Tilberedning: Stegt, ovnstegt, dampet, kogt, røget. Rogn anvendes til dansk "kaviar".

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen.

Kendetegn
Stenbideren mangler skæl og er som regel ret slimet. Bugfinnerne er omdannede til en sugeskive. Den forreste rygfinne er skjult af en tyk hudkam. Huden er besat med små benknuder og rækker af store døve torne. Hunnens rygkam er større end hannens, mens brystfinnerne er mindre. Stenbiderhannen er gråblå på ryggen og rødgul på undersiden, kvabsoen er derimod mere gråbrun og hvidlig på undersiden og har ofte en grønlig farvetone. Kødet er løst og geléagtigt.

Levested
Stenbideren lever på hård stenet bund i 20–200 meters dybde. Udbredelsen strækker sig fra Østersøen til hele Nordatlanten samt Grønland og Canada.

Det vidste du måske ikke om stenbider (kvabso)
En hunstenbider kaldes »kvabso.« Æggene udgør mellem 20–30% af kvabsoens totale vægt og udnyttes til kaviarprodukter. I Danmark er det kun tilladt at sælge stenbideræg og støræg som kaviar.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 706 kJ
Protein 9,8 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 14,2 g

Navn: Cyclopterus lumpus
Engelsk: Lumpfish / Lumpsucker
Tysk: Seehase
Fransk: Lompe / Lièvre de mer

 

Vin til purløg

03 maj 2024

Purløg er en af de lettest dyrkelige krydderurter vi kender, og den er uundværlig på en æggekage, en rejemad og mange andre sommerspiser. Den græsagtige løgsmag skal fanges i vinen, og det indkredser kandidaterne

Vin til persille

03 maj 2024

Persille er den måske mest kendte og anvendte krydderurt, som giver et karakteristisk krydret, friskt og grønt twist til dine retter. Når du skal matche vin til persille, skal du gå i retning af den grønne og krydrede smag

Vin til timian

03 maj 2024

Timian er nærmest en universel krydderurt, der har fået en kæmpe udbredelse i det danske køkken, især efter at de franske og italienske køkkener har vundet vores hjerter. Gode vinmatch findes også let fra samme lande

Rul til toppen