Vin og mad

Vin til sushi

Sushi er en populær spise, ikke mindst i sommerhalvåret, og selvom japanerne foretrækker øl eller risvin, går man heller ikke galt i byen med et godt glas hvidvin med såvel syre som sødme.

Vin til sushi

Sushi er en temmelig spraglet størrelse at sætte vin til. Ganske enkelt fordi der findes så mange forskellige typer, konkrete tilberedninger og kvaliteter; og så spiller tilbehøret også en krævende rolle. Ris, rå fisk, soja, wasabi, ingefær. Flere af råvarerne i sushi kan hver for sig være vanskelige at sætte vin til, og i samspil gør de det ikke nemmere. Heldigvis er Riesling med restsødme lidt af et free-card, når det kommer til sushi; og ellers er der en håndfuld forskellige alternativer rundt omkring i hvidvinens mangefold.

 

Match af sushi og vin

Ris og rå fisk er de gennemgående temaer, men derudover er sammensætningerne og tilberedningerne mange. Sashimi, nigiri, maki, uramaki for blot at nævne de hyppigste; og der kan være tale om alt fra laks over makrel og tun til ravfisk og forskellige slags rogn.

Det kan derfor være svært at ramme plet med én vin, der både kan matche det komplekse og nuancerede smagsunivers i en servering sushi. Ikke mindst når der kommer soya, syltet ingefær, stærk wasabi og frisk daikon til.

Så tag udgangspunkt i en hvidvin med sprødhed og friskhed til understøtte de friske råvarer; og meget gerne en smule sødme til at modstå fiskens fedme, den salte soya og den stærke wasabi. Det kunne for eksempel være en Riesling med mild restsødme, f.eks. en Kabinett; og Riesling Spätlese med alder kan gå godt især til sushi med de mørkere, federe fisketyper.

Alternativerne er andre friske, frugtige og gerne let 'salte' hvidvine, som kan rense munden og spille op mod flere forskellige elementer i den elegante spise. Med fisken i fokus kunne det være franske klassikere som Chablis eller Muscadet; eller en frugtig og krydret østrigsk Grüner Veltliner eller den portugisiske Vinho Verde. Til sushi med laks kan en frugtig og let sødmefuld rosé spille glimrende sammen. Mousserende vine kan være festlige og forfriskende match til sushi. Og er man glad for at prøve grænserne af, kan en pivfrisk fino sherry eller en manzanilla give et heftigt modspil. 

 

Vinmatch: Riesling med restsødme, Chardonnay måske med fadlagring; Muscadet; Vinho Verde; Grüner Veltliner

 

Vin til purløg

03 maj 2024

Purløg er en af de lettest dyrkelige krydderurter vi kender, og den er uundværlig på en æggekage, en rejemad og mange andre sommerspiser. Den græsagtige løgsmag skal fanges i vinen, og det indkredser kandidaterne

Vin til persille

03 maj 2024

Persille er den måske mest kendte og anvendte krydderurt, som giver et karakteristisk krydret, friskt og grønt twist til dine retter. Når du skal matche vin til persille, skal du gå i retning af den grønne og krydrede smag

Vin til timian

03 maj 2024

Timian er nærmest en universel krydderurt, der har fået en kæmpe udbredelse i det danske køkken, især efter at de franske og italienske køkkener har vundet vores hjerter. Gode vinmatch findes også let fra samme lande

Rul til toppen