Pelaverga er en sjælden, indfødt druesort fra Piemonte. Den er mest udbredt lige syd for Torino og bliver mest brugt til at blande med Nebbiolo eller Barbera. I de seneste år er en sortsren udgave kommet på mode. Pelaverga giver lyse og lette rødvine.
Pelaverga yder pænt men modner sent og angribes let af råd. Der findes en selvstændig sort ved navn Pelaverga Piccolo, der dyrkes i området omkring Verduno. Den giver de mest urtede og komplekse vine.