Den tidligt modnede Pinot Noir, som navnet ordret betyder, er i Tyskland også kendt som den tidlige burgundersort, Frühburgunder. Den er en mutation af Pinot Noir med mindre druer og et par ugers tidligere modningstidspunkt. Det gør den især velegnet til at dyrke i så fugtige og kølige klimaer, som Pinot Noir ellers har svært ved at modne i. Fx. en nordlig tysk region som Ahr, og selv i Danmark, hvor den dyrkes på Njord Vingård ved Holbæk.
Pinot Noir Précoce dufter og smager af mørke bær, sødt, syrligt og let bitter, ofte med et letrøget præg. Vinene er ofte tættere og mørkere end pendanterne i Pinot Noir og Spätburgunder, men sjældent så forfinede og delikate.
Synonymer Fx Frühburgunder, Juliusrebe, Augustrebe.