En meget gammel rødvinssort fra Languedoc, hvor den i blandinger bidrager med lethed og friskhed. Den dukker også op i Rhône og har desuden været brugt til fremstilling af Vermouth. I dag er den i tilbagegang.
Sorten findes faktisk i tre farver, noir, gris og blanc, og der laves en smule hvidvin på de lysere variationer. Man kan endda se forskelligt farvede druer i samme klase.
Terret modner sent, er meget højtydende, men har tendens til sygdom. Dens vine har god syre og mild duft, men ikke megen fylde. Enkelte producenter frembringer dog gode enkeltdruevine med mere kompleks smag.