Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Vinens verden er fuld af komplicerede udtryk. Vi har samlet de vigtigste i vores vinordbog, så du lettere kan navigere og orientere dig.

Domina

Foto: ©DWI

En moderne rødvinssort frembragt i 1927 på forsøgsstationen i Geilweilerhof i Pfalz. Her lavede Peter Morio en krydsning af Pinot Noir og Portugieser, og afkommet Domina har bevaret mange træk fra begge. Bernard Husfeld opdyrkede sorten samme sted i 1950’erne, og i de seneste årtier har beplantningerne taget til. Navnet Domina stammer fra latin og betyder husfrue. Den holder hus i Franken, men huserer også i Schweiz.

Domina er frost- og sygdomsresistent og giver gode udbytter. Vinen dufter af brombær og kirsebær. Den giver mørke, relativt fyldige og strukturerede rødvine, der egner sig til fadlagring.

 

Rul til toppen