Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Vinens verden er fuld af komplicerede udtryk. Vi har samlet de vigtigste i vores vinordbog, så du lettere kan navigere og orientere dig.

Marsanne

En sydfransk hvidvinsdrue med traditionelt tilholdsssted i det nordlige Rhône, hvor dens klassiske udtryk er hvid Hermitage. I mange Rhônevine danner den par med den nært beslægtede Roussanne. Den begår sig også internationalt, særligt i Australien og Californien.

Marsanne modner midt på sæsonen og giver gode udbytter. Det kan dog være svært at bringe syre og sukker i balance i druen. Høsttidspunktet skal planlægges nøje: For tidligt får man smagsløse vine med god syre, for sent velsmagende vine med slap struktur.

Unge vine på Marsanne er blomsterduftende og fyldige med smag af citrus og fersken. Marsanne udvikler med alderen en voksagtig tæthed og smag af honning og nødder.

Synonymer Fx Ermitage, Grosse Roussette

Rul til toppen