En aromatisk hvidvinssort, der kan opnå højt sukkerindhold og derfor er god til søde vine. Hovednumrene er de let mousserende og søde vine fra Clairette de Die i Rhône-dalen og som deltager i hvid Chateauneuf-du-Pape. Den er vidt udbredt langs den franske Middelhavskyst.
Clairette modner sent og vokser bedst i varmt klima. Dens vine har normalt en lav syre, en vis restsødme og opnår høj alkohol. De tørre vine er sprøde men ret neutrale. De bedste er fede, sødmefulde og let krydrede. Dens almindelige vine er generelt gået af mode, og Clairette er på retræte.