Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Vinens verden er fuld af komplicerede udtryk. Vi har samlet de vigtigste i vores vinordbog, så du lettere kan navigere og orientere dig.

Counoise

Foto: Inter-Rhône

En gammel rødvinsdrue med hovedsæde i Rhône. Den indgår oftest som en mindre del i den lokale blanding af druer, hvor den bidrager med syre og krydderi. Den er sent modnende og højt ydende.

Counoise har høj syre men et lavt tanninniveau. Den har en saftig frugt i retning af hindbær og et tydeligt krydret præg af friskkværnet peber. Den savner dog intensitet og dybde på egen hånd.

Sorten stammer sandsynligvis fra Spanien og spredte sig for århundreder siden til Frankrig. Senest er den i små mængder plantet i Californien.

Synonymer Fx Counesa

Rul til toppen