Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Vinens verden er fuld af komplicerede udtryk. Vi har samlet de vigtigste i vores vinordbog, så du lettere kan navigere og orientere dig.

Corvinone

En norditaliensk rødvinsdrue i familie med Corvina, som den ofte blandes med i Veneto, hvor den er mest udbredt. Tidligere troede man, at Corvinone blot var en klon af Corvina med større druer. I dag har genetiske undersøgelser dog fastslået, at det er en selvstændig omend beslægtet sort.

Dens relative popularitet i forhold til bl.a. Corvina ligger i de store druer, som er bedre egnet til tørring i vine som Amarone og Recioto. Sortsrene rødvine på Corvinone er som regel lettere og mindre tanninrige end Corvinas, men med fin rød kirsebær- og blommefrugt.

Synonymer Fx Corvina Grossa

Rul til toppen