En gammel syditaliensk hvidvinsdrue, som allerede blev dyrket af romerne og dengang kendt fra vinen Apianum. I dag er den især velkendt fra Fiano d’Avellino i Campanien. Selve druen er aromatisk og har en særlig tiltrækningskraft på bier.
Fianos vine er fint aromatiske, blomstrede og urteagtige. De er fyldige og har ofte fede honning- og nøddenoter. Druen modner sent og give moderate udbytter. Dens popularitet er steget i de seneste årtier, og i dag dyrkes den også i Australien og Argentina.