Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Vinens verden er fuld af komplicerede udtryk. Vi har samlet de vigtigste i vores vinordbog, så du lettere kan navigere og orientere dig.

Rotgipfler

Foto: © AWMB/Faber

En gammel østrigsk hvidvinssort med udgangspunkt og udbredelse i Thermenregion. Den indgår sammen med Zierfandler i den klassiske Gumpoldskirchner. Den modner sent og trives derfor bedst i varmt og tørt klima.

Syren er moderat og smagen i retning af ferskner og abrikoser med et strejf af milde urter. En vis mængde fadlagring kan klæde druen. Den fremstilles også i halvtørre og søde udgaver.

Rotgipfler er i lighed med Zierfandler opstået som en naturlig krydsning mellem Roter Veltliner og en Traminersort. Navnet Rotgipfler betyder ‘den rødspidsede’, en hentydning til de rødmende bladspidser på planten.

Synonymer: Fx Reifler

Rul til toppen